Tanja Ottesen
Tanja er Advanced Certificeret Jivamukti Yoga lærer og Yin yogalærer med over 1500 timers uddannelse og mere end 10 års undervisningserfaring. Tanja arbejder til daglig med kropsterapi i København og tilbyder ugentlige yoga klasser, inspirerende kurser samt fordybende workshops og retreats. Tanja brænder for yoga som en holistisk praksis. Hendes undervisning, der guides fra hjertet, er kendt for at være øjenåbnende, inspirerende og tankevækkende, og er altid fyldt med passion, nærvær, grundighed og kærlighed.
Hot, Hip & Holy
Med afsæt i Jivamukti metodens kerne filosofi, vil du i denne klasse blive guidet igennem en sekvens af kraftfulde asanas, åndedrætsøvelser, meditation og chanting. Undervejs vil du blive udfordret fysisk samtidig med, at du opnår mental velvære, hvilket understøttes af inspirerende og opløftende musik, som udgør så essentiel en del af denne yogaform. Klassen afsluttes med en nærværende shavasana, hvor det fulde udbytte af din praksis manifesterer sig i kroppen.
Vi er alle En
Vi styrker forbindelsen til jorden gennem fokus på vores fundament. Du vil opleve et dynamisk, legende og intenst flow med opløftende musik. Lad dig inspirere til påny at gå dybere ind i dig selv gennem guidet meditation, mindful vejrtrækning samt groundende asana sekvenser og kraftfulde vibrerende chants, der lader os genfinde og mærke en dyb forbundethed med alt levende omkring os.
No Comments
Sorry, the comment form is closed at this time.